Værdigrundlag og formål

Koldingegnens Idrætsefterskoles værdigrundlag er...

  • et skoleliv, hvor man udfordres på viden, kultur og identitet
  • et skoleliv som tager afsæt i et folkeligt idrætssyn, forstået som alsidigt og almentudviklende
  • et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og forpligtigelsen på fællesskabet styrkes
  • et skoleliv, hvor vi tror på værdien af, at sociale relationer og demokratisk levevis styrkes

Koldingegnens Idrætsefterskoles formål er indenfor rammerne af de gældende regler om frie kostskoler at drive en efterskole med et folkeligt idrætssyn og et alsidigt skoleliv der fremmer elevernes hele menneskelige udvikling.

Skolens nærmere formål er:

  • at skabe initiativrige, selvstændige og ansvarsbevidste unge mennesker, der med tolerance og indføling viser respekt for det enkelte menneske.
  • at tilskynde og forberede eleverne til forenings- og fritidslivet.